kriminalhistorie.dk
FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET
Skytten blev fundet i Hole Skov ved Slukefter.
Skytten Rasmus Madsen var bosat i Vigerslev sogn, som hørte under Skovby Herred. Efter et par uger begyndte man også at tale om den forsvundne skytte i Korup, som ligger 5 km i sydøstlig retning fra skyttens bolig. Da Korup hørte til et andet juridisk område, nemlig Odense Herred, var skytten ikke eftersøgt her.
Tirsdag d. 24. november 1868 tidligt om morgenen, to dage efter skyttens forsvinden, hørte ejeren af Holmehuset, Rasmus Larsen en hund gø. Han gik ud, og så en rød hund, som han jog væk. Den løb op mod granskoven, hvor han senere så den flere gange samme dag. Den omstrejfende hund kom dagligt tilbage til Holmehuset. Sidste gang han så den var tirsdag d. 8. december.
Rasmus Larsen havde hørt rygtet om den forsvundne
skytte, og da han lørdag d. 12. december traf på
Niels Rasmussen fra Traun ved Langesø, talte de om
mysteriet. Ved den lejlighed fortalte Rasmus Larsen
om den omstrejfende hund. Niels Rasmussen
viderebragte denne oplysning til sin søn, den 22-årige
Rasmus Nielsen.
Dette gav anledning til, at den unge Rasmus Nielsen
og begge skovfogeder fra Langesø søndag formiddag
kom til Holmehuset for at søge efter skytten.
Ved at søge i den tætte og lave granplantage fandt de
skytten liggende bag et lavt risgærde.
Der blev straks sendt bud til sognefogeden i Korup,
som skriftligt anmeldte fundet til Herredskontoret i Odense.
Fakta:
Fogedretten tog sig i 1868 af de kendte økonomiske forhold, udlægsforretninger, tvangsaktioner m.m., sagerne blev indført i fogedprotokollen.
I samme protokol blev alle unaturlige/mystiske dødsfald noteret.
Efter Angivende af Skovfogeden paa Langesø er Skytten R. Madsen i Dag paa Korup Grund i Korup Hole ikke langt fra Huusmand Rasmus Larsens Huus i en med Gran tæt begroet Skov (fundet) liggende Død, som herved meddeles til Underretning.
Trøstrup den 13. December 1868
Hans Rasmussen
Sognefoged
Brevet blev modtaget af Herredsfoged Dahlerup i Odense kl. 17 d. 13. december 1868. Han begav sig straks til Korup Mark i følgeskab med distriktslægen dr.med. Reumert og vidnerne Hartvig og Nielsen.
Vi beretter om opklaringen som den er noteret i Odense Herreds Fogedprotol.
Det var sent på dagen, inden de nåede frem. Mørket havde sænket sig, og det var ikke muligt at foretage undersøgelser på findestedet før den næste dag.
Der blev sat vagt ved liget natten over.
Herredsfogeden og hans følge har sikkert oprettet et midlertidigt hovedkvarter på Slukefter Kro.
Findestedet var i kanten af en meget tæt og lav granskov, træerne var knap 1,5 meter høje, og rundt om plantagen var der et ca. 90 cm højt risgærde. Ved siden af findestedet var der en pløjet mark, hvor der var spor hen imod skoven, antagelig efter træsko eller træskostøvler.
Liget, der blev genkendt som Rasmus Madsen, lå på ryggen ca. 2,4 meter indenfor gærdet, med hovedet ind mod skoven og fødderne ca. 60 cm fra indersiden på gærdet.
Omkring 30 cm fra den venstre fod lå et stykke af hjerneskallen.
Liget var iført sine sædvanlige klæder, som var i orden og ubeskadiget. Under den højre skulder lå en hundepisk, og en jagttaske lå ved venstre side med remmen over hans højre skulder. Højre arm lå bøjet over brystet, den venstre lå ned langs siden.
Der lå nogle papirstykker og en papprop ved højre side af liget. Der var ingen hue eller gevær ved liget.
Huen fandtes siden sønderrevet af skud liggende 7 meter inde i plantagen, og en rem, som man formodede at være skyttens, fandtes i udkanten af plantagen.
Skyttens jagttaske, som var åben, indeholdt kun papirstykker og pappropper.
Liget af skytten blev bragt til Slukefter Kro, hvor den egentlige undersøgelse herefter blev foretaget af dr.med. Reumert.
Den øverste hovedskal var dels splintret, dels bortskudt. Skuddet måtte antages at være bibragt skytten på kort afstand fra venstre side i en opadgående retning. Der var ikke andre spor af vold på liget.
Afhøringer af vidnerne påbegyndes.
Mandag d. 14. december kl. 10 blev der iværksat en større undersøgelse på findestedet.
Granplantagen, hvor liget af skytten blev fundet, tilhørte gårdejer Lars Steffensen i Korup, som ejede to lodder i Hole Skov.
Rasmus Larsen kunne fortælle, at der ofte kom kendte og ukendte personer på jagt, men denne søndag hørte han ingen skud.
Det første vidne som blev afhørt, var ejeren af Holmehuset Rasmus Larsen. Han fortalte om den røde hund, som han havde set løbe rundt ved huset, og hvordan han havde fortalt det videre til manden fra Traun.
Efter at skytten Rasmus Madsen var fundet, og dette var anmeldt, var området forblevet urørt.
Den næste nat efter han havde set hunden første gang, hørte han sin egen hund gø af noget ukendt.
Næste vidne var ungkarl Rasmus Nielsen, søn af gårdmand Niels Rasmussen af Travn, som forklarede, at han i lørdags om aftenen fra sin far havde hørt om den strejfende hund. Han tog kontakt til skovfoged Hans Pedersen, og i følge med denne og skovfoged Frands Mikkelsen gik han til Holmehuset medbringende skyttens hund. Hunden blev her genkendt som den omstrejfende hund. Derpå begyndte de eftersøgningen af skytten ved granskoven, som hunden tidligere var set ved.
Tredje vidne var skovfoged Hans Pedersen, Aalemarken ved Langesø. Han gentog Rasmus Nielsens forklaring om hunden. Hans Pedersen havde bemærket, at risgærdet var trykket ned udfor stedet, hvor de fandt skytten. Han havde også bemærket sporene på pløjemarken.
Fjerde vidne var skovfoged Frands Mikkelsen, som gentog sin kollegas forklaring, og som desuden kunne fortælle, at det var ham, som havde anmeldt fundet til sognefogeden.
Herredsfoged Dahlerup og hans to vidner flyttede kl. 15 deres afhøringssted til Træbrohus på Trøstrup Mark. Huset var ejet af skovarbejder Jens Nielsen (Jens Træbro). Denne var desværre på arbejde, men konen Anna Marie Hansen var hjemme.
Anna Marie Hansen forklarede, at hendes mand ofte gik på jagt. Dette var også tilfældet den omtalte søndag for tre uger siden. Denne søndag havde han først været en tur på Sværupgårds marker, og efter en kort spisepause kl. 9 var han gået en tur omkring Trøstrup Sø på rævejagt uden at skyde nogen. Han kom hjem omkring kl. 11, og da fortalte han, at han havde talt med Anders Krudtmand ved Trøstrup Sø. Søndag aften var hendes mand gået en tur til Sværup Mølle for at få malet en sæk korn. Manden var kommet hjem kl. 20,30, men da var hun gået i seng. Den næste dag, mandag, var han taget på arbejde i skovene på Langesø. Han kom hjem til aften som sædvanligt mellem kl. 17 og 18. Her fortalte han om skytten, der var forsvundet, og at han havde været med ude at lede efter ham. I aftes var han kommet hjem og havde sagt, at skytten nu var fundet. Hun kunne
fortælle Herredsfogeden, at søndag aften for tre uger siden havde hendes mand Jens Nielsen træsko på, da han gik til møllen. Anna Marie Hansen viste mandens dobbeltløbede gevær frem, som hang over sengen. Det var ladt, i højre løb med harehagl og i venstre løb med rævehagl. Herredsfogeden og han folk undersøgte hele huset, og de fandt ikke noget mistænkeligt.
Dagens afhøringer fortsattes på Tinghuset i Albanigade, Odense kl. 20
Jens Nielsen forklarede at han havde ret til jagten på Sværupgård, og at der tit strejfede dyr rundt på marken, derfor var geværet ladet med dyrehagl. Han kendte udmærket skytten fra Langesø af udseende, men havde kun talt med ham en enkelt gang, Jens Nielsen havde intet udestående med skytten.
På grund af sagens alvorlige karakter blev Jens Nielsen anholdt og indsat i arresten.
Fogedretten genoptog sagen tirsdag den 15. december 1869 kl. 9.30 på Tinghuset.
Jens Nielsen fra Træbrohus var blevet hentet ind til afhøring. Han forklarede, at han kun gik på jagt, hvor han havde lov, og ellers kom han med den samme forklaring, som hans kone nogle timer før havde fortalt Herredsfoged Dahlerup. Han kunne supplere med, at udover samtalen med Anders Krudtmand i rørskoven var han gået forbi Rasmus Nielsens hus på vejen hjem. Om aftenen var han gået et ærinde til Sværup mølle for at få malet 1 eller 2 skæpper byg. Han huskede ikke, om han bar sækken eller brugte sin trillebør. Han blev på møllen nogen tid for at tale med møllersvenden, der netop den aften læste op af en bog om ”Den franske revolution”.
Skytten Rasmus Madsens enke Stine Bang (Johanne Kirstine Bang) var mødt op i retten. Hun forklarede, at hendes mand til januar kunne være fyldt 50 år. Da han gik hjemmefra i søndags for tre uger siden omkring kl. 9.30 -10.00, havde han en lodden kasket på hovedet, grå ulden frakke og bukser og fjedersko på fødderne. På skulderen havde han en hundepisk og en grøn jagttaske. Om livet havde han en rem med hagelpung og krudthorn. Han medbragte sit dobbeltløbede gevær, men ingen penge eller ur. Med sig havde han en ung rød Hønsehund med en snor om halsen, men den løb løs. Han sagde, han vilde gå på jagt på Bredbjerg mark, og han forventede at være tilbage efter et par timer, derfor var der ingen grund til, at andre fodrede køerne.
Stine Bang så først sin mand igen i går, da han blev kørt hjem efter han først var fundet i granplantagen, og senere obduceret på Slukefter kro. Hun genkendte ham som sin mand. Han var iført det tøj, som han havde på, da han gik hjemmefra. Hun genkendte også den sønderskudte lodne kasket og remmene som var fundet i plantagen.
Herefter blev det tid for Anders Nielsen i Krudtløkkehuset (Anders Krudtmand) til at forklare sig. Han var den omtalte søndag ved Trøstrup sø for at skære tagrør. Omkring kl. 9-10 kom Jens Træbro gående ned mod søen med sit gevær og røde hund. De talte sammen om, hvorvidt isen på søen kunne bære. Anders Krudtmand så ikke, hvor Jens Træbro gik hen, og han hørte ikke skud.
Næste vidne i skranken var Rasmus Nielsen af Søløkkehuset, som forklarede at han mellem kl. 9 og 10 var ved Trøstrup sø for at skærer rør. Da han efter arbejdet var gået hjem for at spise, så han Jens Træbro gå over naboernes marker. Han så ikke skytten den dag eller hørte skud.
Fogedretten flyttede igen afhøringerne til Korup og omegn om eftermiddagen, tirsdag den 15. december.
Kl. 12.30 møder fogeden og vidnerne op på Sværup Mølle. Møllerkarlen Lars Hansen måtte forklare, hvad han havde oplevet den søndag, da skytten forsvandt. Ved tusmørket kom Jens Træbro med noget byg eller rug, som skulle males, han huskede ikke, om Jens kørte sækken på en trillebør.
Møllerkarlen huskede tydeligt aftenen, da det var den aften, han var alene hjemme med møllerpigen. Jens Træbro blev på møllen omkring tre timer for at høre møllersvenden læse højt af en bog om Agerdyrkning og Den Franske revolution. Jens Træbro havde forklaret om sin jagt ved søen om formiddagen. Hvlken vej Jens gik fra møllen vidste han ikke.
Møllerpigen Karen Kirstine Hansdatter måtte fortælle sin version af aftenen på møllen, men hun havde ikke yderligere til sagen.
Kl. 14 er fogedretten flyttet til Nielstrup.
Her fortalte gårdmand Lars Hansen, at han denne søndag mellem kl. 10-12 arbejdede i haven og senere med at skære kosteris i sit markhegn. Han hørte i det tidsrum et skud som faldt i sydlig retning. På gårdens marker havde skytten på Langesø jagtretten.
Den tidligere ejer af Nielstrup, Hans Hansen, forklarede, at han omtalte søndag så skytten Rasmus Madsen komme gående i retning fra Kom-igen kro mod Ulstrup Enghave henimod engen. Senere så han en broget hund løbe på Bredbjerg Banke.
Kl. 14.30 bliver fogedretten sat på Nykjøbingstedet.
Her forklarede sønnen Hans Nielsen på 17 år, at han under arbejde i marken så Skytten med sin røde hund komme gående over Ulstrup mose. Han hørte ingen skud.
Kl. 15,30 er retten flyttet til Ullebjerglund i Vigerslev.
Her afhørte man gårdejer Hendrik Hansen og pigerne Marie Rasmusdatter på 15 år og Hansine Rasmusdatter på 16 år. De kørte alle den omtalte søndag til kirke i Vigerslev. Undervejs så de på afstand Skytten Rasmus Madsen med sin hund.
Afhøringen er rettet mod sønnen i huset, Lars Rasmussen, som forklarede, at han i søndags for tre uger siden gik på jagt med sin sortbrogede hund. Han forklarede, hvordan han gik en tur omkring Trøstrup sø og hvilke marker, han passerede på turen. På hele turen affyrede han ikke sit gevær. Han kom hjem til middag, netop som forældrene havde sat sig til bords.
Han var hjemme hele eftermiddagen, hvor han reparerede et par træskostøvler for sin mosters mand, Anders Hansen af Pederstrup Mark. Han afleverede støvlerne om aftenen og var hjemme igen mellem kl. 20.30 og 21.00. Han var hjemme hele natten, men kan ikke huske, hvad han lavede om mandagen.
Lars Rasmussen gav sin tilladelse til, at fogeden ransagede huset, men der blev intet fundet.
Fogeden besluttede at anholde Lars Rasmussen og satte ham under arrest.
Rent praktisk tog fogeden hr. Dahlerup, Lars Rasmussen og hans forældre med til Tinghuset i Odense.
Fogedretten fortsatte afhøringerne samme dags aften kl. 19 på Tinghuset i Odense.
Den anholdte Lars Rasmussen blev fremstillet og formanet om at sige sandheden. Han benægtede at være den, som havde skudt skytten, som aldrig havde været efter ham. Lars Rasmussen blev igen sat i arresten.
Herefter var det faderen til Lars, væver Rasmus Larsen, der måtte afgive forklaring om, hvad hans søn havde lavet den pågældende søndag. Rasmus afgav samme forklaring som den, Lars allerede havde afgivet. Han forklarede at geværet var et gammelt glatløbet musketergevær, og Lars havde sagt, at han ikke havde fået udbytte af jagten, og da han hængte geværet op på væggen kunne det ses, at det var ladt. Man kunne nemlig se knaldhætten. Om eftermiddagen reparerede Lars et par træskostøvler for sin onkel Anders Haugsted. På jagtturen om formiddagen havde sønnen Lars en mørkeblå frakke på.
Fogedretten returnerede igen til Odense tirsdag den 15. december sidst på dagen.
Kl. 19 fortsattes afhøringerne af den anholdte Jens Træbros hustru Ane Marie Hansen. Hun måtte gentage sin forklaring fra gårsdagens afhøring i Træbrohus. Fogeden ville have en detaljeret forklaring om, hvad Jens Træbro havde lavet hele dagen med de nøjagtige tidspunkter. Hun forklarede, at de dagligt havde talt om den forsvundne skytte, uden at Jens Træbro fortalte om, hvor skytten var blevet af.
Fogeden bestemte at Ane Marie skulle sættes under arrest.
Herefter tog man fat på at genafhøre Jens Træbro. Han forklarede villigt og i detaljer om, hvilke marker han havde passeret på sin søndagsjagt for tre uger siden. Om eftermiddagen havde han skåret hakkelse og hugget brænde, inden han gik til Sværup Mølle med en sæk korn. Da han gik hjem omkring kl. 20, traf han ikke på nogen, og han kunne huske, at det regnede.
Jens Træbro blev igen sat i arresten.
Fogedretten påbegyndte nye afhøringer onsdag den 16. december på Tinghuset i Odense.
Der var til sagen indkommet forskellige meddelelser fra de betjente der afhørte forskellige personer i Korup og omegn. Disse meldinger kan ses her.
Avlskarlen på Sværup Mølle, Rasmus Christian Mortensen var indkaldt til retten. Han forklarede, at han den omtalte søndag mellem kl. 10-11 var gået ned til mølledammen for at polere sit gevær, da han senere på dagen havde planlagt at deltage i Skyttelavets skiveskydningskonkurrence ved Slukefter. Efter klargøring af geværet affyrede han et prøveskud mod et bræt. Nogen kan fra landevejen have set ham gå med geværet. Han hørte ikke den dag om nogen, som var på jagt.
Fogedretten kører igen til Korup.
Kl. 14.30 om eftermiddagen træder de ind i stuen i Sehestedlundhuset ved St. Pederstrup sydvest for Korup.
Mandag eller tirsdag havde der været folk forbi fra Langeskov, som ledte efter skytten.
Der havde ikke været noget at mærke på Lars, heller ikke da han senere spurgte ham: ”Det er vel ikke dig, der har skudt skytten”. Hertil svarede Lars, at han ikke havde skudt sit gevær af.
Væver Rasmus Larsen blev sat under arrest for ikke påvirke vidnerne.
Næste person, der blev afhørt, var moderen til Lars, Ane Christoffersdatter. Hun kom med samme forklaring som sønnen Lars og manden Rasmus. Hendes hukommelse var lidt hullet i forhold til tiderne den pågældende søndag. Hun huskede heller ikke, hvor meget de havde talt om skyttens forsvinden, og hvad Lars havde lavet de følgende dage.
For ikke at kunne påvirke vidnerne blev hun også sat under arrest.
Sidste mand i retssalen denne onsdag var Jens Træbro. Han fastholdt sin forklaring, og da retten ikke havde erfaret, at han talte usandt, blev han sammen med sin hustru sat på fri fod.
Fogedretten fortsatte med nye afhøringer kl. 10.30 torsdag den 17. december på Tinghuset i Odense.
Ane Christoffersdatter måtte igen afgive sin forklaring. Fogeden borede noget i, hvorfor hun ikke havde spurgt Lars nærmere om, hvad han havde oplevet på sin jagttur, især eftersom eftersøgningsholdet havde været forbi huset i St. Pederstrup og fortalt om skytten. Hun havde set en hund løbe rundt, men gik ud fra det var naboens.
Fogeden havde en formodning om, at hun skjulte sandheden. Derfor blev hun igen sat i arresten.
Om eftermiddagen kl. 15.00 fik fogeden overrakt Distriktslægens vicum repertum (Dette dokument er ikke fundet blandt arkivalierne).
Herefter var det igen Lars Rasmussens tur i vridemaskinen. Retten havde beslaglagt hans gevær, og han måtte erkende, at det var hans. Hans jagtrute blev igen gennemgået, og han gav nu en lidt anden udgave, men han nægtede at have være på Bredbjerg Bakke og i Ulstrup Enghave. Han nægter at have set skytten fra Langesø på turen, og han havde ikke truffet andre personer ud over, at han havde set Anders Nielsen skære rør ved Trøstrup sø. Fogeden mente, Lars måske havde været for lang tid om at gå hjem søndag aften, efter han havde afleveret støvlerne. Den tid kunne han have brugt på at flytte skyttens lig.
Lars fortalte om samtalerne med sin mor om skyttens forsvinden - noget hun havde nægtet havde fundet sted. Fogeden havde efter anholdelsen af Lars spurgt, om han kunne udpege Lars Rasmussens marker (Holmehuset) og Lars Steffensens granplantage. Det kunne Lars ikke.
Fogeden påpegede, at sporene over Lars Rasmussens marker svarede til de træskostøvler, Lars brugte, og kvæstelserne på skyttens hoved tydede på, at det var et musketergevær ladet med rævehagl, som var brugt. Det hele passede på Lars.
Lars Rasmussen blev igen indsat i sin celle.
Som de sidste, der blev afhørt, var parret Anders Hansen kaldet Husted og hans kone Christiane Christoffersdatter, moster og onkel til Lars Rasmussen. Anders Huststed arbejdede på Langesø og havde været med på eftersøgning både mandag og tirsdag. De vidste godt, at Lars ikke altid holdt sig til de steder, hvor han havde jagtretten.
De fortalte om den aften, da Lars afleverede træskostøvlerne, og om, hvordan han havde leget med børnene, inden han gik hjem.
Fogedretten sluttede dagen med at løslade Lars Rasmussens forældre og bestemme, at fremover skulle sagen føres i politiretten.
Historie i øjenhøjde
Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.