Eftersøgningen af den forsvundne skytte Rasmus Madsen.

Skyttens kone, Johanne Kirstine Bang, slog alarm, da hendes mand ikke kom tilbage som aftalt.

Ifølge en artikel i Fyens Stiftstidende, der blev bragt en uge senere, mandag den 30. november 1868, fremgår det, at forvalteren på Langesø sammen med Herredsfogeden i Lunde og Skam Herreder, Justitsråd Jørgensen foranstaltede en stor eftersøgning.

Desværre findes der ikke oplysninger om en sådan eftersøgning i arkivalierne, men fra en senere afhøring i sagen er der kommet følgende frem: Mandag den 23. november 1868 kommer der ansatte fra Langesø gods til Lars Rasmussens hjem i Pederstrup.

De ledte efter skytten Rasmus Madsen i området syd for Langesø.

Fyens Stiftstidende skrev:

”En forsvunden Mand. I forrige Uge er der her i Egnen forefaldet en højst uhyggelig Begivenhed, som paa Grund af det hidtil uigjennemtrængte Slør, der hviler over den, har sat Omegnens Beboere i en ængstelig Spænding; Skytten paa Langesø, 2 Miil herfra Byen, er nemlig sporløst forsvunden. Forrige Søndag forlod han sit Hjem for at gaae en Jagttur og gik østpaa i Retningen af Pederstrup. Aftenen kom, uden at han vendte tilbage til sit Hjem, og hans Kone begyndte da at blive ængstelig over hans Udebliven, hvorfor hun strax næste Morgen sendte Bud til de Steder, hvor han paa sin Vei muligviis kunde være kommen til; men hendes Bud bragte det nedslaaende Budskab, at Manden ikke var til at finde. Der blev nu saavel fra Forvalterens Side, som af Herredsfogden i Lunde og Skam Herreder, Justitsraad Jørgensen, for hvem Sagen strax blev anmeldt, anstillet omfattende Undersøgelser i hele Egnen med over 100 Mand, fordeelte i flere forskellige Afdelinger, men hverken paa Landjorden eller i forskellige Mosehuller og Smaasøer, hvoraf der paa den Egn findes en stor Mængde, har man kunnet opdage nogetsomhelst Spor af den Forsvundne. En Hund, som han havde med sig, kom først tilbage til Hjemmet i Onsdags; men da det var en Hvalp, som var under Dressur, har den ikke kunnet hjælpe til at lede paa Sporet. Det ligger naturligviis nær at formode, at der her foreligger et uhyggeligt Mord, hvorpaa Tanken henledes deels ved forskjellige Rivninger, som den Forsvundne har havt med Krybskytter, deels ved den Omstændighed, at der intet Spor har været at opdage, hvilket i Tilfælde af et Selvmord eller en ulykkelig Hændelse sandsynligviis vilde have været tilstede. Paa den anden Side maa det erindres, at der forrige Søndag laae temmelig tyk Iis paa Vandet, og at den let kan have lokket Jægeren ud paa Steder, hvor han har fundet sin Død, uden at man paa Grund af det indtraadte Tøvejr har været i Stand til der at finde noget Spor af ham. Ønskeligt er det imidlertid, at der maa komme Klarhed over denne Begivenhed, der ikke har kunnet Andet end fremkalde et uhyggeligt og piinligt Indtryk ogsaa ud over den Kreds, hvor den Forsvundne Daglig færdedes.”

Først tre uger senere blev skytten fundet.