Skillingsvisen

 

Skillingsvise.

Vise om

Den myrdede

Tjenestepige

 

Som først er bleven dræbt og berøvet 50 Kroner, og derefter kastet i en Mergelgrav, hvor hun nu er fundet. Det formodes, at hendes Kæreste, en svensk Karl, har forøvet Gerningen.

Mel. Guds himmel var saa mørk og graa.

 

Paa Bunden af det dybe Vand

Der laa et kvindelig,

Og Ingen vidste end paa Land

Om Mord og Vold og Svig.

Var sænket stille ned,

Som for en Morders Haand omkom,

Dog laa hun ej i Fred;

 

 

Nej, Vandet bar det Skjulte frem

Tilsidst for Dagens Lys,

Hvad længe Søen holdt i Gjem,

Det saae man nu med Gys.

Og endnu saae man klare Spor

Af lumske Gernings Vold,

Det skulde ses, før stille Jord

Omfatted Pigen kold.

 

Et halvt Aar hviled Liget der,

Den Savnede var glemt,

Men Herren ikke glemsom er,

Han har Beviset gjemt;

Da Tiden kom, han viste, at

Hver Gjerning Lønnen faar,

Han gjør til Dag den mørke Nat,

Og Morderen han naaer.

 

Den Pige vandred stille hen

At følge Pligtens Bud,

Hun fulgtes af sit Hjertes Ven,

Som kaldte hende Brud.

En lille Pengesum hun bar

Paa Brystet gjemt i Fred:

Den hende Livet kostet har,

Man grue maa derved.

 

Hen til en anden Kondition

Hun gik saa uforsagt;

Det var en stille Aftenstund,

Da blev hun brat ombragt.

Og hun forsvandt, men hendes Ven;

Han sagde Ingenting;

Han har nu gaaet rolig hen

Som skyldfri fro omkring.

 

Men Øvrigheden søger ham,

Mistanken hviler paa.

Ve ham, i Fald med Vold og Skam

Han fremad monne gaa,

Da slipper han for Straf ej fri,

Selv i hans Fødeland

Vil Lovens Haand ej gaa forbi

Den brødefulde Mand.

                   Jørgen Hansen

 

Beretning.

Den 2den Maj 1885 Fandt man i en Mergelgrav paa Østedgaards Mark et Kvindelig, der havde ligget ½ Aar i Vandet. Ved den af Lægerne Hildebrandt og Langgaard foretagne Obduktion fremgik det, at her sandsynligvis forelaa et Rovmord. Den Afdøde, en svensk Mejeripige, Stine, tjente paa Østedgaaed indtil 31 Octbr. Ifjor, og forlod Gaarden samme Dag, for at tiltræde en anden Kondition i Nærheden af Kolding. Hun havde ved sin afrejse sin Løn, 50 Kroner, stukket ind paa sit Bryst under Klæderne, og ved Obduktionen viste det sig, at Ligets Kjole og Linned paa Brystet endnu var Spor af at være voldsomt oprevet. En gift svensk Røgter fra Østedgaard som Pigen nok havde været Kæreste med, vilde om Aftenen følge hende til Pjedsted Holdeplads, og det formodes, at han har forøvet Gjerningen, i alt Fald har Pigen ikke siden været set. Et brev, som Folkene paa det Sted, hvor Pigen ventedes, havde sendt til Østedgaard, havde Røgteren stukket til sig. Ligets Skørter vare ombundne med et Reb, som om en Sten havde været anbragt. Hendes Sko, som hun havde kjøbt for 80 Øre af en Medtjenende, ere forsvundne. Den nævnte Røgter vedblev at tjene paa Gaarden indtil 1 Maj d. A., og er et Par Dage senere set i Fredericia; han eftersøges nu af Politiet i Vestjylland, hvorhen han formodes at være rejst.

 

Til ovenstaaende Beretning er benyttet en Meddelelse i ”Fredericia Av.”

Historie i øjenhøjde.


Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.