kriminalhistorie.dk
FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET
Else Mettea skulle have været kvinden i Christen Jochumsens liv, men hun blev bare en blandt flere og måske den, han rent faktisk brugte mindst tid sammen med.
Igen har vi en person som er opvokset i en familie som lever fra hånden til munden. De tilhørte det nederste lag i samfundet, hvor bare det at få tag over hovedet, en seng at sove i og få stillet den værste sult var en daglig kamp.
Else Metteas forældre Anders Eriksen og Mariane Jensdatter startede deres fælles tilværelse i Åle sogn vest for Horsens ikke langt fra Gudenåens udspring.
De næste år begynder familien på at flytte fra sted til sted:
Bopæl for Else Mettea Andersens forældre Anders Eriksen og Mariane Jensdatter 1853-1863 (Markeret med sorte pile)
18-12-1853 Aale Mark, Aale Sogn, Skanderborg Amt
01-02-1860 Enkelund, Thyregod Sogn, Vejle Amt
12-05-1860 Brande Sogn, Vejle Amt
13-06-1863 Uldkind Mark, Ringive Sogn, Vejle Amt
Mariane Jensdatter døde i Ringive i 1863, men kun 5 måneder senere blev Anders Eriksen gift igen og de hyppige adresseændringer forsatte. De steder de bosatte sig, var udprægede fattige hedeområder.
Bopæl for Else Mettea Andersens far Anders Eriksen og stedmor Kirsten Andersen 1863-1886 (Markeret med blå pile)
14-11-1863 Gammelby Mark, Ringive Sogn, Vejle Amt (Her bliver parret bliver gift)
03-09-1864 Givskud Sogn, Vejle Amt
30-03-1867 Søby, Rind Sogn, Ringkøbing Amt
07-04-1869 Colbjørnsens Hede, Vorbasse Sogn, Ribe Amt
01-02-1870 Over Moltkenberg, Vorbasse Sogn, Ribe Amt
29-10-1872 Tøllund Mark, Hejnsvig Sogn, Ribe Amt
22-02-1875 Nedre Moltkenberg, Vorbasse Sogn, Ribe Amt
21-11-1878 Storgaard Mark, Tørring Sogn, Skanderborg Amt
31-08-1886 Aale Sogn, Skanderborg Amt (Her døde Anders Eriksen)
01-02-1890 Aale Sogn, Skanderborg Amt (Her boede enken Kirsten Andersen)
Da familien i 1872 opholdt sig i Hejnsvig, blev Else Mettea Andersen konfirmeret, på det tidspunkt tjener hun hos Hans Jensen i Tøllund i Hejnsvig. Hun fortsatte med at være tjenestepige forskellige steder og i 1880 tjener hun hos en gårdejer i Bøgvad ved Egtved.
Hun tilbage i området ved Vorbasse i 1881 hvor hun træffer
tjenestekarlen Christen Jochumsen som var blevet ansat på Sluaggård den 1. november 1880. Else Mettea opholder sig hos sin søster Ane Andersen som i 1875 var blevet gift med Martin Pedersen Schultz. Denne Schultz optræder allerede ved sit bryllup i Fattigprotokollen for Vorbasse sogn, med et udbetalt beløb på 45,43 kr. I 1879 er beløbet dog faldet til 2 kr. for igen at stige til 5,24 kr. i 1882.
Måske er det brylluppet d. 8. april 1882 mellem Else Mettea
Andersen og Christen Jochumsen som Vorbasse sogn indirekte giver et tilskud til. Else Mettea boede efter brylluppet hos søsteren og svogeren i et hus i Vorbasse by. Det har ikke været muligt at opspore den nøjagtige adresse, men det har været tæt på den berømte ”Vorbasse krigshavn”.
Ægteskabs nyhedsinteresse var hurtigt overstået for Christen Jochumsens vedkommende, måske var samlivet med en højgravid kone mere end han kunne overskue. Efter få uge blev han træt af ægteskabet, da han samtidigt blev sur på sin arbejdsgiver Christen Madsen på Sluaggård og i vrede forlod stedet sidst i maj måned 1882 var han igen en fri mand. At han blev far til en datter en måned senere glimrede han med sit fravær både ved fødsel og den
efterfølgende dåb i Vorbasse kirke, hvor datten fik navnet Mariane Christine.
Hvor Else Mettea opholdt sig det næste 1½ års tid er ukendt, men ved årsskiftet møder hun op på Østedgaard, hvor hun finder frem til sin bortløbne ægtefælle.
De bliver enige om at genoptage deres samliv, når Christen Jochumsen har fundet en passende bolig i nærheden af Østedgaard. I mellemtiden får Else Mettea arbejde på Ravnholdtgård nord for Lunderskov.
Da Christen har myrdet Christina Olsdatter og smidt hendes lig i mergelgraven, har han penge på lommen, og kan betale huslejen for den bolig han har lejet i Folsted ved Hvilsted kro.
Den 1. november 1884 henter han Else Mettea på Ravnholt, og som en anden ridder på den hvide hest, førte han meget forsinket sin ægteviv til deres fremtidige bolig. Rent praktisk foregik det med en lånt landbrugsvogn forspændt et par arbejdsheste fra Østedgaard.
Else Mettea havde ikke før oplevet Christen i gavehumør, derfor havde hun sikkert været meget begejstret for de fine læderstøvler hun fik overrakt.
Christen forklarede at han havde indløst dem ved en skomager, fordi en af tjenestepigerne på Østedgård som havde bestilt dem, ikke havde råd til at indløse dem. Ved samme lejlighed fik hun et sjal, som Christen havde købt i Fredericia.
Da Christen Jochumsen efter 5 dage forlod Folsted for at fortsætte sit arbejde på Østedgård, forlod han en lykkelig og nu gravide hustru, som så frem til hans snarlige besøg i deres ny hjem. Hun kom til at tilbringe mange ensomme dage og nætter i Folsted.
I ventetiden forsøgte hun forgæves at sælge de nye støvler til en nabokone.
Efter ½ år i Folsted var det tid atter at rykke teltpælene op. Christen Jochumsen havde opsat sit arbejde på Østedgård pr. 1. maj 1885. Nu gik turen vestpå med toget til Brørup station, herfra gik det de 9 km med hestevogn mod nord, af
sandede hjulspor til deres nye hjem Lindknud.
Måske blev Else Mettea lidt overrasket da de ankom til boligen, der boede en mand i forvejen, nemlig hendes svigerfar enkemanden Jochum Andersen.
De fik ikke mange dage i fred. Da de om aftenen den 5. maj havde slukket lyset og gået i seng, bankede det på døren. Det var manden som havde kørt dem fra Brørup Station til Lindknud, som bankede på og kaldte på Christen.
Christen lukkede op og straks sprang der ikke mindre end 3 mand på ham, de sagde de kom fra politiet og han var anholdt. Betjentene gennemrodede huset, og tog sjalet med som hun havde fået af Christen, da de flyttede til Folsted. Støvlerne interesserede dem ikke.
Den 4. august 1885 fødte Else Mettea en søn som fik navnet Jokum Anders.
Opkaldt efter begge sine bedstefædre. Som sædvanlig deltog Christen ikke i begivenheden, han sad nu i Fredericia arrest og ventede på sin dom.
Dommen faldt den 26. august, mon ikke der blev hvisket i krogene da hans søn Jokum Anders blev døbt 4 uger senere i Lindknud kirke.
Efterhånden var Else Metteas tålmodighed med Christen brugt op. Hun søgte i efteråret 1889 om skilsmisse hos Aarhus Stiftsamt og fik den bevilget efter mæglingsforsøg.
Begrundelsen for at få skilsmisse var hun ønskede at indtræde i et nyt ægteskab. Om hun havde en bejler på hånden på det tidspunkt, vides ikke. Først 4 år senere finder hun en ny mand, den 41-årige Niels Jørgensen fra Lindknud. Manden stod alene med 5 mindre børn, kun 2 måneder efter brylluppet fik de det første af 3 fællesbørn.
Else Mettea får igen brug for flyttekasserne. I 1901 bor de i Viuf nord for Kolding. 5 år senere er de i Dalby for kort efter at flytte til Agtrup mark i Sdr. Bjert sogn her døde Else Mettea den 10. april 1908 i en alder af 50 år.
I første omgang ønsker enkemanden at hensidde i uskiftet bo, men et ½ år senere har han skiftet mening og vil nu skifte med børnene. Årsagen er en enkekone i Eltang med 5 børn.
Historie i øjenhøjde
Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten, i de sager vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.