kriminalhistorie.dk
FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET
Hvem var denne 30-årige Christina Olsdatter, som blev fundet i mergelgraven på Østedgårds mark den 2. maj i 1885?
Var hun bare en naiv og blåøjet sparsommelig kvinde, som havde ladet sig lokke af røgteren Christen Jochumsens talegaver, og derved var blevet udsat for hans nøje planlagte overfald?
Ved at grave i Christina Olsdatters historie, dukker der et par ting op, som viser, at hun ikke altid har fulgt de givne regler.
Christina Olsdatter var fra Småland i det sydøstlige Sverige. Hun blev født den 20. februar 1854 i Wärnanäs, Halltorp Sogn i Kalmar Len. Byen Halltorp ligger 30 km syd for Kalmar ud til Kalmar Sund.
Wärnanäs er en gammel herregård, hvor der var tilknyttet forskelligt industri, herunder skibsværft og teglværk.
Christina Olsdatter.
Christinas far Olof Botvigson og farfar Botvig Svendson var begge teglværksarbejdere på Wärnanäs.
Christina var den yngste ud af en søskendeflok på 3, hvor den 15 år ældre bror Petter (Peter) var den, hun havde brevveksling med, da hun tjente på Østedgård.
Petter var også myndighedernes kontaktperson, efter mordet blev opklaret.
Han leverede nogle oplysninger om Christinas opholdssteder, som ikke kan findes i de officielle svenske myndigheders Husförhörslängder (Folketællinger).
I en af disse Husförhörslängder fra Karlevi i Vickleby sogn på Øland, dukker Christina op med oplysningen om, at hun er kommet til Karlevi fra Wostorp 8/11-1879, samt et notat om et barn født i Wostorp i 1878.
Barnet, en datter ved navn Anna Mathilde blev født den 19. juni 1878 i området under Vaxtorp Annex Församling, Kalmar Len. Hun blev døbt en uge senere i Voxtorp kirke, præsten har noteret, at det var et uægte barn. Anna Mathilde får senere efternavnet Holmgren, da hun bliver pleje/adoptivbarn hos baptistpræsten Felix Gustaf Holmgren og hustru Tekla Constantia Törnqvist, Familien flytter rundt i hele det sydlige Sverige til forskellige menigheder. Dette barn blev der ikke oplyst noget om i forbindelse med opklaringen af mordet.
Christina Olsdatter har åbenbart opholdt sig på Øland frem til 1883, hvor hun kommer til Danmark.
I perioden 1. marts – 24. oktober 1882 har hun tjent på Store Dalby 11 km syd for Vickleby. Bestyreren Ola Nielsen beskriver hende som arbejdsvillig under hele ansættelsen. (Se hendes skudsmål)
Det er ikke klarlagt, hvor hun opholder sig efterfølgende, men af Vickleby kyrkoarkiv, Husförhörslängder fremgår det, at hun rejser til Danmark den 17. oktober 1883.
Det passer bare ikke med de faktiske forhold.
Hun er allerede den 3. juni 1883 i København, hvor hun møder op på fæstekontoret Halmtorvet 77, København hos Lars Jensen, som har en ledig plads til Christina.
Den næste dag tiltræder hun som mejeripige hos proprietær Lorentzen på Østedgaard pr. Fredericia, og ud over rejsen betalt fra Sverige til Fredericia vil hun for perioden 4/6 -1/11 1883 få udbetalt en løn på 50 kr.
Christina Olsdatter fik forlænget sin ansættelse frem til 31. oktober 1884, hvor hun forlader Østedgaard ved aftenstide for at rejse til et nyt tjenestested i nærheden af Kolding.
Hendes påklædning ved afrejsen bestod af blå strømper, et lilla skørt, trøje, tørklæde og et sjal over skuldrene. På fødderne havde hun et par fjedersko. Hun bar i den ene hånd et par læderstøvler og i den anden hånd havde hun en
pose/vadsæk, som var lavet af en omsyet gødningssæk. I den havde hun hele sin garderobe, et par bøger og breve fra sin ældre broder i Sverige.
Det var hen under aften og mørket var ved at falde på, da Christina tog afsked med Østedgaard fredag den 31. oktober 1884, for angiveligt at rejse til Kolding området.
Hun blev fulgt på vej af 2 andre svenske tjenestepiger Ebba Sofia og Alvine. De gik mod syd, lidt op ad vejen langs fårehegnet, inden de tog afsked med Christina.
Christina ville skyde genvej over marken til jernbaneleddet mellem Pjedsted og Bredstrup. Her skulle hun møde røgteren Christen, som ville følge hende til sognefogeden, så hun kunne få noteret sin afrejse i skudsmålsbogen.
Ebba og Alvine mente, det var noget mærkelig noget, at hun skulle mødes med røgteren. Han var, efter hvad de vidste, en gift mand. Christina slog det hen med, at det var sidste gang, hun skulle mødes med ham.
Det sidste de så til Christina var en skikkelse, som forsvandt i tusmørket.
Nogle dage senere kom der et brev til Christina. Det blev returneret til afsenderen, da ingen på Østedgaard kendte Christinas nye adresse.
Christina dukkede op et halvt år senere i mergelgraven på Østedgaard Mark.
Historie i øjenhøjde
Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.