Christen O. Jochumsen

Christen O. Jochumsen

Gerningsmanden i denne sag, Christen Jochumsen, alias ”Christen Ole Jochumsen” eller ” Christen Olufsen Jochumsen”, var ikke født meden guldske i munden. Han kom fra beskedne kår og måtte fra en tidlig alder ud at arbejde. Christen var måske ikke den mest stabile, når det gjaldt ansættelsesforhold, han var sikkert den type, der ikke fandt sig i ret meget fra arbejdsgiverens side.

 

Christen blev født den 13. september 1857 på Thorsted Mark i Veerst sogn i Ribe amt (Vest for Egtved)

Forældrene var som nygifte i foråret 1857 flyttet fra nabosognet

Egtved til Veerst. Faderen Jochum Andersen var på det tidspunkt skomager, men ernærede sig senere som arbejdsmand. Moderen Kirsten Margrethe Kristensen var som de fleste andre på det tidspunkt hjemmegående husmor. Familien flyttede en del rundt og har åbenbart lejet deres bolig, og er derfor ikke helt let at

sætte en nøjagtig adresse på.

 

Christen blev døbt Christen Olufsen Jochumsen, selv mente

han at mellemnavnet var Ole. Det blev dog senere opklaret. At Christen blev døbt i sognekirken, var måske lidt usædvanligt. Faderen var nemlig baptist.

 

Christen blev ikke konfirmeret i modsætning til sin 9 år

yngre bror Anders, som blev konfirmeret uden nogen former for bemærkninger i kirkebogen.

 

Christen Jochumsen slap udenom værnepligten. Da han skulle

på session, var han pludseligt rejst til udlandet, hvilket ikke var 

den store rejse. Turen gik nemlig kun lige over Kongeåen, og dermed var han udenfor

lægdsmandens rækkevidde. Med de mange forskellige opholdssteder har han sikkert

været svært at holde styr på for myndighederne. Her er en samlet oversigt over hans opholdssteder fra 1871 til 1885, som han har oplyst til arrestforvarer Jepsen i Fredericia.

Ansat hos:                                  I tidsrummet:         Tilfredshed med arbejdet:

Gdm. Søren Mortensen,                1/5-1871-1/11-1871                OK

Assesbøl, Lindknud 


Hjemme hos forældrene i Læborg  1/11-1871-1/5-1872                OK


Gdm. Jens Petersen, Gjerdrup,      1/5-1872-1/11-1872                OK

Brørup 


Kreaturhandler Niels Skov,            1/11-1872-1/11-1873              OK

Vigegaard, Læborg 


Proprietær Hansen,                       1/11-1873-1/11-1874              OK

Hundbækgaard, Læborg 


Kreaturhandler Niels Skov,            1/11-1874-1/11-1876               OK

Vigegaard, Læborg 


Gdm. Kr. Buhl, Skudstrup,             1/11-1876-14/11-1876      Hurtig opsigelse

Skodborg 


Proprietær Mühler, Røddinggård,    15/11-1876-1/11-1878            OK

Rødding 


Gdm. Jes Schmidt, Thiset, Gram     1/11-1878-1/12-1878       Hurtig opsigelse


Forpagteren ved Skodborg              2/12-1878-1/3-1879         Løb af pladsen

præstegård, Skodborg 


Vejarbejder i Gram                         1/3-1879-26/6-1879               OK


Propritær Küllemann, Topdrupgård, 26/6-1879-1/5-1880                OK

Sommersted 


Gdm. Hans Sørensen, Seggelund,    1/5-1880-1/11-1880                OK

Christiansfelt 


Gdm. Kresten Madsen, Vorbasse      1/11-1880-30/5-1882    Blev sur på gårdmanden


Høstkarl på Hatting præstegård,       1/6-1882-15/9-1882               OK

Hatting 


Forpagter Gluud, Boller gods ved      16/9-1882-1/11-1882             OK

Horsens 


Proprietær Hvid, Møballegaard,         1/11-1882-12/3-1883             OK

Hovedgaard St.

 

Proprietær Lorentzen, Østedgaard,    12/3-1883-1/5-1885               OK

Bredstrup 

Som en anden herregårdsbisse, fortsatte Christen Jochumsen sin omflakkende tilværelse som en fri ungkarl med masser af lyst til kvinder, spiritus og et rask lille slagsmål i forbindelse med sprittågerne.

 

Da han som røgter kom til Østedgård ved Bredstrup, indledte han et meget uforpligtende kæresteri med den svenske mejeripige Christina Olsdatter.

 

Omkring nytår 1883-84 dukker den forladte hustru Else Mettea Andersen pludselig op på Østedgård. Efter lang tids søgning har hun endelig fundet den bortløbne ægtemand. Hun forlangte, at han skulle betale bidrag til hende og deres fælles datter, som han aldrig havde set, idet hun blev født kort efter, han rejste fra Vorbasse.

 

Christen Jochumsen lovede bod og bedring. Planen blev, at de skulle flytte sammen i en fælles bolig og genoptage samlivet. Nu skulle Christen bare finde en bolig, som passede til hans økonomi, der antagelig lå i ruiner.

 

Indtil boligforholdene faldt på plads fik Else Mettea plads

Ravnholtgård nord for Lunderskov. Ventetiden til parret igen skulle bo

sammen, tilbragte Christen Jochumsen med sin svenske veninde uden at skænke konen en tanke.

Christen og Christina mødtes efter den lagte plan ved et jernbaneled ikke langt fra den mergelgrav, hvor Christina kort efter blev myrdet og kastet i vandet.

Christen Jochumsen sikrede sig hendes opsparede løn, sjal og læderstøvler.

Med penge på lommen var han klar til at flytte i bolig sammen med sin kone Else Mettea og deres 2-årige datter Mariane Christine. Han lånte en vogn på Ødstedgård den 1. november 1885, og hentede Else Mettea fra Ravnholtgård til deres fremtidige fællesbolig ved Hvilsted kro.

Som indflytnings- og forsoningsgave fik Else Mettea et sortstribet sjal og et par læder-fjederstøvler, som Christen sagde, han havde købt. Christen blev i sin nye lejlighed et par dage for at kurtisere sin kone. 9 mdr. senere nedkom hun med en søn.

 

Allerede d. 5. november var Christen Jochumsen tilbage ved sit arbejde som røgter på Østedgård. Nyhedens interesse for det genoptagne ægteskab forsvandt hurtigt. Han besøgte Else Mettea ca. et par gange om måneden. Christen havde nemlig fundet en ny partner på Østedgård, nemlig bryggerpigen Amalia Gustafsdatter. Det selskab kunne han ikke komme galt afsted med, for hun var i forvejen gravid.

 

En aften sad han på sengekanten hos Amalie og var træt af livet. Han ønskede, at en ville skyde ham. Han ville ikke begå selvmord.

I 1880 kom Christen Jochumsen til Vorbasse hvor han tjener hos Gårdmand Kresten Madsen, Slauggård som ligger nordøst for Vorbasse by.

Han møder på et tidspunkt den ½ år yngre Else Mettea Andersen, som bor hos en søster og svoger i Vorbasse by. Else Mettea bliver gravid, og 3 måneder før hun skulle nedkomme, blev det unge par gift i Vorbasse kirke. Parret boede hver for sig efter brylluppet. Det var ikke unormalt for tjenestefolk, hvis ikke de havde ansættelse samme sted. Nogle få uger efter brylluppet bliver Christen Jochumsen sur på sin arbejdsgiver, Kresten Madsen på Slauggård, og forlader Vorbasse uden at give sin unge gravide hustru besked om, hvorhen han rejste.

Sommeren 1884 gik på hæld, og det blev efterår, inden Christen Jochumsen endelig fik lejet en bolig i Folsted tæt på Hvilsted kro. Med en afstand på kun 5 km til Østedgård var der mulighed for at have et normalt samliv i stedet for at skulle leve hver for sig.

 

Nu var der kun et enkelt problem! Pengene til huslejen.

 

Her fik Christen Jochumsen en god ide. Dem havde Christina i form af sin løn.

 

Christina Olsdatter var ikke ansat længere end til 31. oktober 1884 og havde ikke andet arbejde på hånden. Christen Jochumsen digtede så en historie om, at hun 

unne overtage Else Metteas plads på Ravnholtgård. Hun skulle starte om morgenen den 1. november 1884 og for at nå det, skulle hun med nattoget med afgang kl. 4 fra Fredericia til Lunderskov.

Christen Jochumsen havde i forvejen et højt alkoholforbrug, men efter at han havde myrdet Christina, blev det ikke mindre. Mange sagde, at han var begyndt at skule efter folk. Nerverne havde helt sikkert ikke haft det for godt.


Den 1. maj 1885 tog Christen afsked med Østedgård og egnen omkring Bredstrup. Rejsen gik til et nyt lejemål ved Lindknud. 


Lindknud var samtidig bopæl for Jochum Andersen

som var far til Christen, og der har sikkert været nogle positive relationer, siden familien flyttede netop dertil.

 

Opholdet i Lindknud blev dog kortvarigt for Christens vedkommende. Han blev nemlig arresteret og senere dømt for at have dræbt Christina Olsdatter.

 

Christen Jochumsen fik et ophold på 12½ år i Horsens tugthus. Det var den længste periode med fast bopæl i hans omflakkende liv. Han døde den 6. oktober 1898 som 41-årig fraskilt straffefange. Else Mettea havde opgivet ham og havde fået bevilget skilsmisse efter ansøgning i 1889.


Historie i øjenhøjde

 

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem  der ellers ikke er nogen, der fortæller om.  Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten, i de sager vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.