kriminalhistorie.dk
FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET
Svend Mogensen Kjøllers overfald på sin ældre halvbror Hans Monsen (Mogensen) Kjøller.
I forbindelse med de mange afhøringer i 1860 på Tinghuset i Hasle blev kartoteket for tidligere retssager gennemgået for at kontrollere, om der lå ældre sagsakter på de nu anholdte.
Den 5. december 1860 blev der hentet en gammel retssag frem.
Der var tale om skærmydsler imellem de to brødre om rådighed over hest i 1839.
I sagen indgår en forsvunden hue, en mand som tabte sine bukser og et eger fra en landbrugsvogn.
Beskrivelse af en voldsom begivenhed søndag den 15. juni 1939 i Klemensker.
Klokken 11.30 trådte Herredsfoged Jacobsen, Hasle og sandemanden kaptajn Kofoed, Klemensker ind i stuen hos Hans Monsen Kjøller, som boede i et hus på 7. Vornedgårds grund.
To timer før var der kommet en hestevogn i høj fart til Herredsfogeden i Hasle med en besked om, at Hans Monsen Kjøller var blevet overfaldet og var blevet slået, så han var i livsfare.
Da Herredsfogeden kom til den overfaldnes adresse, kunne han ved selvsyn se, at en forslået mand lå i alkoven.
Manden, Hans Mogensen Kjøller, var meget blodig i ansigtet, han klagede over stærke smerter i brystet og hovedet. Der var allerede sendt bud efter en læge.
Myndighedspersonerne tog et overblik over overfaldsstedet, og de kunne se blod på gulvet, på dørkarmen og forhænget til alkoven.
Hvad var der gået forud for overfaldet? Det blev herredsfogedens opgave at udrede de mange tråde i sagen.
Svend Mogensen Kjøller boede på marken syd for Kjörsegaard.
Hans Mogensen Kjøller boede på marken ved Kirkebo Grd.
Problemet drejede sig om ejerskabet til en hest, som Hans Kjøller havde købt, og som Svend Kjøller skulle være medejer af. Hans Kjøller havde købt en hoppe i Rø for 6 Rdl., Svend Kjøllers andel var altså 3 Rdl., men han havde kun betalt 2 Rdl.
Det blev ikke bedre af, at Hans på skrømt havde sagt til Svend, at den havde kostet 18 Rdl.
Hoppen havde de sidste 14 dage stået hos Hans, og nu mente Svend, at det var hans tur til at bruge hesten i forbindelse med hjemkørsel af tørv.
Derfor sendte Svend Kjøller sin 10-årige datter over til Hans om lørdagen med besked om, at han skulle bruge hesten om søndagen.
Klokken 4 om morgenen, søndag den 15. juni 1939, blev der banket på yderdøren hos Hans Kjøller. Ægteparret Kirstine Margrethe og Hans Kjøller var ikke stået op, men lå i deres alkove i den halvmørke stue.
Hans Kjøller svingede benene ud af sengen, stak benene i bukserne og fødderne i træskoene - selerne fik han ikke over skuldrene. Han gik til yderdøren og lukkede op, og bød gæsten indenfor i stuen.
Gæsten var Svend Kjøller, som spurgte efter hesten. Svaret var, at den skulle Hans selv bruge.
Fra alkoven kunne Kirstine Margrethe se, at Svend svingede med en kraftig stok, og ved det afvisende svar slog Svend stokken ned i deres stuebord, så den ene ende splintredes. Herefter slog han Hans Kjøller direkte i hovedet, så denne faldt om på stuegulvet. Ved angrebet slap Hans grebet i sine bukser, som faldt ned om hælene på ham; derved kunne han ikke bevæge sig med det resultat, at han forsvarsløst lå på gulvet og blev overdænget af slag på kroppen.
Kirstine Margrethe Kjøller blev bange for sin mands helbred og råbte, at hun ville hente naboen West. Hun løb straks afsted og så derfor ikke, hvordan overfaldet udviklede sig.
Hans Kjøller fik befriet sig for bukser og træsko og kom igen på benene.
Svend Kjøller greb fat i Hans og forsøgte at slæbe ham ud af huset, antageligt for at dræbe ham.
Hans Kjøller strittede imod og hagede sig fast i dørkarmen.
Svend Kjøller opgav og forsvandt bort fra stedet.
Hans Kjøller vaklede barfodet og bukseløs, kun iført natskjorte, over imod sin nabo West’s hus. Undervejs mødte han sin kone, som havde været ved West. Hun fik besked om at gå hjem til børnene. Naboen West hjalp Hans Kjøller hjem efter først at have beværtet ham med et par beroligende snapse og fik ham anbragt i alkoven. Herefter blev der sendt bud efter sandemanden Kofoed, som straks sendt bud til Hasle efter herredsfogeden. Samtidigt gik der bud til Rønne efter lægen Johan Clement Curdts.
Ved det første syn på gerningsstedet bemærkede sandemanden, at der lå en sort hue under en vugge. Det viste sig senere, at den tilhørte Svend Kjøller.
Svend Kjøller blev hentet til gerningsstedet, hvor han blev pålagt at se på Hans Kjøller og hans kvæstelser. Svend Kjøller nægtede at være gerningsmanden til overfaldet, han havde slet ikke været i huset. Huen var hans, men hvordan den var kommet der, kunne han ikke forklare. Han havde nemlig den samme hue på, som han havde brugt hele morgenen. Det viste sig senere, at han ubemærket havde være forbi sin bopæl efter en anden hue.
Efter 1 måneds anholdelse og en række forhør af vidner endte sagen med, at Svend Kjøller blev indstillet til straffearbejde på livstid.
Dommen endte med en total frifindelse d. 29. oktober 1839.
En dom som højesteret som på det tidspunkt bifaldt.
Alle forhørenes sagsakter kan ses her.
Den 2. november 1860 blev sagen påny gennemgået ved retten i Hasle.
Hans Mogens Kjøllers enke vidnede i retten, og gentog den gamle historie fra 1839. Hun forklarede at Hans levede i 16 år efter overfaldet, og hun mener ikke at overfaldet havde haft blivende følger, udover at Hans af og til klagede over hovedsmerter.
Han havde løbende søgt læge i forbindelser med disse smerter, og det havde kostet ham 20 Rdl. en udgift, som hun mente, Svend skulle betale.
Svend Mogensen Kjøller bedyrede stadig sin uskyld og mente, at hvis Hans havde haft ondt i hovedet var det hans egen skyld. Han kunne bare have afleveret hesten.
Det viste sig senere, at Hans Mogensen Kjøller ikke altid havde holdt sig på den rigtige side af loven. Han fik i 1835 en dom for hæleri på 4 x 5 dages fængsel på vand og brød.
Forseelsen bestod i af have deltaget i et ædegilde, hvor menuen var kalkun og andesteg.
Fjerkræet var stjålet i hønsehuset hos præsten i Klemensker.