kriminalhistorie.dk
FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET
Hesten fra Hundelortegården (nu Karlsgaard).
I forbindelse med de mange afhøringer i 1860 på Tinghuset i Hasle blev kartoteket for tidligere retssager gennemgået, for at kontrollere om der lå ældre sagsakter på nu de anholdte.
Den 5. december 1860 blev der hentet en gammel retssag frem.
Arrestanten Svend Mogensen Kjøller tilstod, at han for omtrent 26 Aar siden har stukket en Hoppe ihjel, som tilhørte en Peder Hansen, som på det tidspunkt boede paa Hundelortegaarden i Klemensker sogn.
Svend Kjøller ville hævne sig paa Peder Hansen, da denne var meget imod ham. Peder Hansen havde osse ophidset Svend Kjøllers svigerforældre imod ham.
Svend Kjøller boede dengang på gården Kirkeboet i Klemensker Sogn. Svends svigerforældre, som nu for længst er døde, ejede det hus, hvor Simon Andersen nu bor.
Svend havde en aftale med svigerforældrene om at købe deres hus og indbo.
Svigerforældrene flyttede ind hos Svend, og der blev indgået en aftægtskontrakt, hvoraf det fremgik, at han skulle sørge for deres begravelse.
Svigerforældrene var ikke helt enige om aftalen.
Peder Hansen fra Hundelortegaarden havde bildt dem ind, at aftalen kunne hæves, og de kunne flytte tilbage til deres gamle hus, som de havde solgt til Svend Kjøller. Men Svend ønskede ikke at tilbagelevere det købte indbo og den tilhørende besætning.
Peder Hansen rådede Svend Kjøllers svigerforældre til at føre en retssag mod Svend, og amtmanden bevilgede dem fri proces i sagen. I første omgang blev der ikke aftalt noget forlig mellem parterne, det kom først senere.
Svend Kjøller var overbevist om, at Peder Hansen var årsag til al den modgang, han havde haft med denne sag. Derfor var Svend meget sur på ham. Om efteråret da han en mandag morgen omkring kl. 4 skulle ride hen til sin bror i Vestermarie, hvor han skulle hjælpe med at køre møg, havde han til dette formål medbragt en anden hest.
Da han kom forbi Skinderbygårdene, så han Peder Hansens hoppe gaa paa Marken. Dengang strejfede dyrene frit omkring.
Pludselig tog han beslutningen om at dræbe hoppen.
Det var en brun hoppe af almindelig størrelse uden blis i panden. Efter hvad folk havde fortalt ham, var den noget vild, men den var let at komme til, og den stod roligt ved hans side, da han tog sin lommekniv op af lommen og jog den ind i stikkestedet, som ligger i bringen.
Han satte sig igen op på sin hest og red bort ad vejen mod Vestermarie uden at se, hvordan det gik med hoppen.
Så vidt han ved, havde Peder Hansen købt den af Jørgen Larsen paa Krusegård i Rutsker Sogn 1 til 2 år tidligere for 40 Rd., og hoppen var dengang omtrent en halv snes år gammel.
Det er urigtigt, når man tidligere har ment, at han havde brugt slibestenen til at slibe kniven med.
At der var ridser i stenen, var en følge af, at hans dengang 13-14 år gamle søn havde brugt den til at slibe en sylespids paa og dermed ridset den.
I øvrigt indrømmer han, at han oftere har været noget påståelig og ikke villet lade sig ”træde i skidtet” af folk, men at han skulle have tilføjet sine Naboer noget ondt, så de havde grund til at frygte ham, det benægtede han med bestemthed.