kriminalhistorie.dk
FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET
Forhørene blev fra den 26. juni 1860 afholdt på Hasle Rådstue.
Den tilhørende arrest, blev flittig brugt til at anbringelse af de sigtede, under den lange retssag, som først fandt sin slutning ved dom d. 9. januar 1861.
De første der blev fremstillet for herredsfogeden, var de to herrer Hans Jensen Kjøller og Peder Hansen Riis, som efter deres hjemkomst fra marken var blevet fragtet til Hasle.
Foto af Hasle Råd og Tinghus er stillet til rådighed af:
Hans Jensen Kjøller benægtede at have noget med branden forrige nat hos naboen Simon Andersen at gøre. Han lå nemlig i sin seng hele natten før branden. Han havde heller ikke stukket Svend Andersens hest. Først for nyligt havde han erfaret, at hans kalv pattede naboens ko. Han havde aldrig brokket sig, når andre klagede over, at hans kreaturer løb rundt på deres marker.
Resultatet blev at Hans Jensen Kjøller blev taget under anholdelse.
Ungkarlen Peder Hansen Riis nægtede også at have sat ild på Simon Andersens ejendom. Han havde heller ikke stukket hesten i boven. Det var rigtigt, at han ikke havde været hjemme aftenen før branden. Han var kommet hjem kl. 23, men havde følt sig dårlig. Derfor var han gået ud for at brække sig, og det var grunden til, at han ikke havde ligget i sin seng. Han vidste godt, at hans morbror Hans Jensen Kjøllers kalv pattede andres køer. Han havde aldrig hørt, at der var blevet protesteret, når andre klagede over de omløbene kreaturer.
Det var rigtigt at han havde indgået en jordhandel med Simon Andersen. En anden morbror Svend Mogens Kjøller var meget utilfreds med den handel, og havde haft et voldsomt skænderi med Simon Andersen. Hna var sikker på at Svend Mogensen Kjøller som hævn havde brændt Simons ejendom af, men vidste intet derom.
Peder Hansen Riis blevet også taget under anholdelse.
Simon Andersen.
Han forstod på det hele, at der have været en meget oppisket stemning. Derfor skulle der tages hævn.
Dog kan han ikke sige om det bare var tomme trusler.
Han havde ikke deltaget i brandslukningen fordi Peder Hansen Riis var kommet sent hjem, og han selv havde sovet længe.
Efter afhøringen blev han indsat i arresten igen.
Efter et par dage fortsattes afhøringen af de to anholdte.
Hans Jensen Kjøller forklarede, at han, ligesom sin bror Svend Mogensen Kjøller, var meget utilfreds med jordhandlen, som hans søstersøn Peder Hansen Riis havde gennemført med Simon Andersen. Sagføreren, som havde behandlet sagen, var gammel og ville ikke have med sagen at gøre. Selv ønskede han ikke at lægge sig ud med naboen, da hans kreaturer havde generet denne. Det endte med, at broderen Svend Mogensen Kjøller sammen med deres nevø Peder Hansen Riis tog en snak med
Herefter var det Peder Hansen Riis, som måtte gentage sin forklaring om handlen med Simon Andersen og det møde, han havde deltaget i sammen med Svend Mogensen Kjøller. Selv havde han ikke noget at indvende mod Simon Andersen eller deres handel. Derimod var Svend meget ophidset, og sin vrede delte han med sin bror Hans Jensen Kjøller. De mente, at hvis handlen blev annulleret, skulle Peder Hansen Riis have erstatning for det arbejde, han havde udført på jorden. Han havde personligt hørt, at Svend Mogensen Kjøller ville brænde Simon Andersens ejendom af.
For at forhindre påvirkning af andre vidner, blev Peder Hansen Riis indsat i arresten.
4 dage efter branden, blev Svend Mogensen Kjøller afhentet om morgenen d. 29. juni 1860.
Han nægtede at have stukket ild på Sortebjerg, og havde aldrig truet med hævn overfor ejeren Simon Andersen.
Næste dag fik han lov at gentage sin uskyld, både med hensyn til branden og den skamferede hest.
Den pågældende aften var han gået i seng kl. 22.
Han havde heller ikke sat ild til sit eget hus i Bolleriis.
Lige meget hjalp det, han blev indsat i arresten.
Efterhånden begyndte retten at hente vidner ind til afhøring.
De startede med Svend Mogensen Kjøllers hustru, Bodil Kirstine. Hun mente at manden havde sovet i sengen ved siden af hende hele natten.
Den nat Sortebjerg brændte, gik de samtidig i seng, men da hun sov meget tungt, kan hun ikke med sikkerhed sige, at han har ligget i sin seng hele natten.
Hun har hørt fra flere, at han havde været skyldige i
flere påsatte brande, men det havde han aldrig fortalt hende om. Hun havde også hørt et rygte om, at han havde dræbt en hest.
Der var desuden noget med et par vejrhaner på deres hus, men om de har været der hele tiden, ved hun ikke.
Først den 8. og 11. september 1860 efter mange forhør, kom der gennembrud i sagen, om branden på Sortebjerg hos Simon Andersen.
Peter Hansen Riis havde været løsladt, men var igen blevet anholdt.
Han tilstod, at han havde påsat branden og at han havde stukket hesten på marken.
Se alle forhør fra den 26. juni til
den 3. juli 1860.