kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET

Branden hos smed Lars Hansen Kure.

Smeden Lars Hansen Kure var manden som kunne et og andet med ild.

Det var gået efter planen med at sætte ild på Svend Mogensen Kjøllers hus i august 1858. Det var først et par år senere den rette sammenhæng blev opdaget, måske efter en del landsbysladder.

Måske var det ikke så overraskende at der dukkede en ny historie op den 8. april 1859.

B o r n h o l ms. Avis

Natten mellem Mandag og Tirsdag den 5. april 1859, er der atter afbrændt et Hus i Klemensker tilhørende smeden Lars Kure. Af indboet blev det meste reddet. Ligeledes skal et hus i Aaker Sogn sidst i forrige uge være afbrændt.

Det tørre smuld fra lyngen og tørven lå over hele loftet, også i den store revne ved skorstenen. Smed Kure var klar over, at hvis der gik ild i det tørre materiale, ville huset brænde. Han skulle helst ikke være ene til stede når branden brød ud, for at der ikke skulle opstå mistanke om, at det var ham selv, der stod bag antændelsen.

Den gode mand Svend Mogensen Kjøller, havde opfordret ham til at brænde smedjen af under en samtale ved fastelavnstid i 1859?. Han rådede ham til at benytte lejligheden og iværksætte ildspåsættelse, når der var fremmede til stede i smedjen. Lars Hansen Kure husker tydeligt, at Svend foreslog ham at gøre det, når Ritmester Holm paa Bækkegaard eller Nyholm paa Bolbygaard fik smedet, men det ønskede han ikke, fordi disse mænd ikke selv plejede at overvære smedningen, men lod en karl være til stede. Der var ogsaa tale om at gøre det, medens Jørgen Mogensen Dalbye var til stede. Svend havde ikke udtrykkeligt rådet ham til at bruge fremgangsmåden, som han så senere benyttede. Så vidt han huskede, var der ikke tale om den specielle måde, hvorpå antændelsen skulle ske, men blot at det måtte ske fra selve smedjen, imedens en fremmed var til stede, som ikke bemærkede det.

Svend havde også lovet, at han vilde hjælpe Lars Hansen Kure med at arbejde paa opførelsen af det nye hus.

Imedens de var beskæftiget med arbejdet, kom hans kone løbende og råbte, at der var ild på loftet. 

Hvorledes ilden kunne være opstået, kunne han ikke forklare. Han bemærkede ikke ilden imellem åbningerne paa loftbrædderne i smedjen, men han turde ikke benægte, at der har været sådanne åbninger. Der var formentlig en åbning imellem skorstenen og bjælken. Han havde selv muret den skorsten, som var anbragt i smedjen, men den var sunket noget i den ene side, og havde givet sig ud fra bjælken, saa at der var en åbning. Denne åbning var lige over det sted, hvor de stod og smedede, og efter hvad han antog, var det ikke umuligt, at gnisterne kunne være faret op igennem åbningen, selv om han ikke havde bemærkede det.

De smedede ikke store genstande, som fordrede nogen synderlig Ild eller som gav mange gnister under smedningen. Paa Loftet var der en hel del tørvesmuld.

Dette var den eneste måde, hvorpå han kan forklare ildens opståen.

Ildebranden var ikke til hans fordel.

Fakta: Anders Christiansen, som var hos ham den pågældende dag for at få smedet. Da han vendte ansigtet bort, havde Kure, som netop var beskæftiget med at smede en haspe til en vognstang, han havde med en tang, taget det gloende jern ud af ilden, som fuld af glødeskaller, slået på den hen imod revnen og derved antændte tørve- og lyngsmulderet. Kort efter stod huset i brand, helt uden at Anders Christiansen bemærkede at dette var Kure, som selv havde været årsag til det.

Fra Forhøret: Anders Christiansen, forklarede at han i går næsten hele dagen var til stede hos Lars Hansen Kure, der smedede for ham, - Angående ildens opstående kan han intet sige.

I aftes bemærkede han ikke at loftet havde nogen fejl.

I Dag har han nok set, at skorstenen har givet sig ud fra bjælken. At en gnist fra smedningen har antændt det tørvesmuld, som lå paa loftet omkring skorstenen samt den derværende Lyng, når det har været en åbning i Loftet, maa han ansee for rimeligt, især når det betænkes, at brandlidte nu har smedet uafbrudt i 4 Uger, at det under sådan varme bliver så tørt, at brædderne skrumpe ind, og når der lå tørvesmuld over, fængede det let. –

At manden ikke selv har påsat den. Det ved han.

Der var skader for 344 Rdl.

Ritmester Holm og Sandemand Riis, var efter brandforhøret taget tilbage til brandstedet.

De kunne konstatere at skorstenen var sunket i den ene side og at der derved var opstået en åbning imellem skorstenen og loftsbrædderne. De anså det for at være sandsynligt, at det var en gnist fra smedninger som var årsagen til branden, da ambolten var anbragt næsten under denne åbning.

I første omgang klarede Lars Hansen Kure frisag, men det var en stakket frist.