Skyttemordet

Mordet på skytten Rasmus Madsen fra Langesø.

 

Historien er ikke ukendt på egnen, da lokalarkiverne i Korup-Ubberud og Søndersø har omtalt sagen i deres årsskrifter i 1997 og 2003. Disse artikler er begge baseret på ældre artikler, som har været bragt i Fyens Stiftstidende, suppleret med mundtlige overleveringer fra lokale beboere. Disse artikler har forskellige udgaver af starten på denne kriminalsag.

 

Fortæller artiklerne sandheden, eller er der gennem mange år blevet tilføjet nogle spændende men opdigtede detaljer?

 

Arbejdsgruppen bag kriminalhistorie.dk har gennemgået sagens mange akter, og ud fra disse har vi forsøgt at fortælle den ”rigtige” historie om mordet på skytten Rasmus Madsen.

 

Jagthunden var faktisk kun en stor hvalp, men den var årsagen til, at de gik søgende rundt i skoven ikke langt fra Holmehus.

Søndag den 13. december 1868, gik tre mænd frem og tilbage imellem en række af grantræer i en lille plantage syd for Korup, ca. 12 km vest for Odense og ikke langt fra Langesø Gods.

 

Mændene var Hans Pedersen og Frantz Mikkelsen, begge skovfogeder på Langesø Gods. Den tredje var den 20-årige Rasmus Nielsen fra Travn ved Langesø. Desuden havde de følgeskab af en rød jagthund.

 

 

Tre uger tidligere var hunden kommet alene hjem til Skyttehuset i Katshegne nord for Langesø. Hundens ejer skytten Rasmus Madsen var om formiddagen gået på jagt, og han havde lovet at være tilbage indenfor et par timer.

 

Om eftermiddagen kom hunden alene hjem og på trods af en stor eftersøgning i området i skovene ved Langesø, var skytten som sunket i jorden.

 

Hunden blev flere gange de næste dage set ved Holmehuset, og ved lidt af et tilfælde fik de to skovfogeder nys om hunden som løb rundt syd for Korup, ca. 5 km fra skyttehuset.

De to skovfogeder kontaktede skytten Rasmus Madsens hustru Johanne Kirstine og fik lov til at låne hunden. Herefter begav de sig til Korup, hvor Holmehusets ejer, Rasmus Larsen kunne konstatere, at det antageligt var den hund, han havde set strejfe rundt for et par uger siden.


Jagthunden havde især snuset rundt i skovkanten øst for Holmehuset Det kunne være dens ejer skytten Rasmus Madsen, den havde færten af. De tre mænd tog derfor straks fat på at gennemsøge den tætte granplantage som tilhørte Lars Steffensen i Korup.


Der gik ikke lang tid, før de bag et risgærde i udkanten af skoven fandt skytten liggende død.


Der blev straks sendt bud til sognefogeden i Korup Hans Rasmussen, og han sendte omgående en skriftlig besked til Odense Herreds Kontor med følgende indhold:

Efter Angivende af Skovfogeden paa Langesø er Skytten R. Madsen i Dag paa Korup Grund i Korup Hole ikke langt fra Huusmand Rasmus Larsens Huus i en med Gran tæt begroet Skov liggende Død, som hermed meddeles til Underretning.

Trøistrup den 13. December 1868

Hans Rasmussen

Sognefoged

 

Denne besked blev modtaget i Odense kl. 17.00, og der blev omgående sat et større apparat i gang for at få opklaret sagen. 

Først på aftenen ankom Carl Emil Dahlerup i sin egenskab af kongens foged og herredsfoged til Korup, og med i sit følge havde han distriktslægen dr.med. Reumert og retsvidnerne A. Hartvig og betjent K. Nielsen.

 

Desværre var det for mørkt til, at de kunne foretage nærmere undersøgelser på stedet. Der blev sat vagt på stedet, og de nærmere undersøgelser blev udsat til næste dag.

Allerede i den indledende del af historien, er der uoverensstemmelse med de tidligere beretninger om fundet af den dræbte skytte. Der har sikkert været mere salg i en historie om herredsfogeden, der forsynet med en lygte i nattens mulm og mørke søgte efter en mand i skoven, naturligvis ledsaget af sine hjælpere som var bevæbnet i tilfælde af, noget uhyggeligt skulle ramme dem.


Jagthunden havde herredsfogeden naturligvis selv medbragt i skoven, ”Æres den som æres bør”.

Kun en ting er sikker, Slukefter Kro i Korup blev belejret af øvrigheden fra Odense de næste par dage.

Krostuen har sikkert emmet af rygter i tobakstågerne. Måske er det her, de lidt vidtløftige beretninger om skytten og hans endeligt har deres arnested.


Disse beretninger fortæller bl.a., at skytten havde været til fest på Slukefter Kro lørdag d. 21. november i 1868. Hen på aftenen besluttede skytten sig for at trække lidt frisk luft, og i samme anledning måske afsløre en krybskytte. Dusøren for en evt. pågribelse ville han donere til en omgang øl. Skytten kom ikke tilbage, og de tørstige venner på kroen påbegyndte en eftersøgning, men måtte opgive på grund af den kraftige snemængde, som skjulte skyttens spor.

Fakta:

Der var ikke sne. Ryslinge Folkehøjskole indsamlede oplysninger om vejret og disse blev indberettet og bragt hver uge i Fyns Stiftstidende.

Der er ingen meldinger om snevejr, kun om regn først på ugen og overvejende + grader.

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.