kriminalhistorie.dk
FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET
Den forsvundne tjenestepige fra Østedgård.
En sandfærdig beretning fra Bredstrup ved Fredericia.
Ved at klikke på de viste foto vises et større billede.
Fredag d. 1. maj om eftermiddagen gik proprietær Heinrich August Lorenzen og hans søn Jacob Mathias Lorentzen, som var forvalter på Østedgaard, en tur ud til en mergelgrav, som lå 9oo m sydvest for gården. De havde planer om, at der skulle hentes mergel op af graven, og de skulle lige se lidt nærmere på lokaliteten. Forvalter Lorentzen havde allerede om onsdagen været forbi mergelgraven, og havde ved den lejlighed ikke observeret noget usædvanligt i vandet.
Da proprietæren og forvalteren fredag eftermiddag havde inspiceret den nordlige del af mergelgraven, opdagede de, at der længere mod syd ved den vestlige kant lå noget og flød i vandet.
Da de kom nærmere, så de, at det var et lig af et menneske, og blev hurtigt klar over det var en kvinde. Kun underansigtet, halsen, brystet og den ene hånd kunne ses i overfladen, farven var nærmest sortagtig.
Sognefoged Søren Hansen Sørensen fra Bredstrup blev tilkaldt, og på hans foranledning blev liget bjerget og kørt til sprøjtehuset i Bredstrup, her blev det lagt på nogle brædder.
Torsdag den 30. april 1885 har sikkert været en speciel dag for mange unge landet over. Måske var det sidste dag på deres arbejdsplads, og de skulle tage afsked med dem, de havde tilbragt arbejdstiden med det sidste halve eller hele år. 1. maj var nemlig skiftedag for mange tjenestefolk. Den sidste aften skulle måske fejres i festligt lag. Denne sidste aften i april var samtidig Valborgsaften, som adskillige steder blev fejret med bål og dans. Da det om fredagen samtidig var Bededag, var det oplagt at spise varme hveder denne aften.
Hvordan man fejrede skiftedage på Østedgaard er ukendt, men ved skiftedagen i efteråret 1884 blev der holdt gilde på en nærliggende ejendom.
Lørdag morgen den 2. maj kom herredsfoged og dommer ved Elbo Herred, H. Becher og distriktslæge Langgaard, Fredericia til Østedgård.
De havde om fredagen fået en melding om, at liget af en ukendt kvinde svømmede rundt i en mergelgrav.
Herredsfogeden og lægen slog følge med proprietær Lorentzen og hans søn forvalteren ud til mergelgraven på marken.
De fik forklaret om opdagelsen af det ukendte lig dagen før.
På Østergård savnede man ingen kvinde, og der var heller ingen savnede kvinder i sognet det sidste halve år.
Grunden til, at liget ikke var bemærket af forvalteren om onsdagen, var sikkert, at liget havde været skjult under nogle buske, men de sidste par dages kraftige blæst fra sydøst havde forårsaget bølger i mergelgraven. Disse bølgeskvulp havde sikkert ført liget ud i mergelgraven.
Der blev tegnet en skitse over mergelgraven, med angivelse af findestedet og beplantningen, inden selskabet begav sig til sprøjtehuset i Bredstrup.
Sprøjtehuset har sikket ligget meget tæt på skolen, da det var læreren (Jens Peder Barsøe), som havde nøglen til det aflåste hus. Barsøe optrådte som vidne ved undersøgelsen i sprøjtehuset.
Herredsfogeden og lægen undersøgte i forening liget, som lå på et bræt i sprøjtehuset.
Det var iført et vatteret skørt, kjole, særk, blå strømper og på den ene hånd en muffedise. Om en del af skørtet var bundet et stykke strømpebånd, så der dannedes en pose, men posen var tom, måske havde der ligget en sten, som var faldet ud. Liget var meget forrådnet, og der var intet hår på hovedet. De dele af kroppen som havde været over vandet, var sorte og pergamentagtige. Liget måtte have
ligget længe i vandet måske et halvt år. Noget tydede på, at kvinden havde været gravid. Der var ikke tegn på ydre vold. For at klarlægge dødsårsagen skulle der fortages en obduktion og der blev telegraferet til en fysikus om at møde op mandag den 4. maj. Ved denne obduktion skulle det af klares, om kvinden var gravid, evt. havde født, spor af vold og om hun havde været død inden hun kom i vandet.
Der var en mistanke om, at det var en gravid kvinde, som for at skjule en graviditet havde begået selvmord.
Med i sprøjtehuset var politibetjent Høst, han fik ordre til med forsigtighed at klæde liget af, skylle det med rent vand, og derefter placere liget på et bord i sprøjtehuset til den videre obduktion. Klæderne skulle vaskes og tørres, så de kunne efterses for bl. a. mærker.
Det med afklædningen og vask af liget slap politibetjent Høst for. Opgaven overlod han straks til husmand Thomas Ole Jensen og hans hustru Maren Madsen. De forlangte bagefter en
god betaling for opgaven, da det havde været meget ubehageligt, og de ville ikke gøre det igen en anden gang.
En mere overkommelig opgave for politibetjent Høst, var en eftersøgning i mergelgraven den førstkommende mandag. Mergelgraven var 10 alen dyb (ca. 6 m), og måske skjulte den på nogle genstande, f.eks. et foster, klæder eller fodtøj.
En anden opgave var at skaffe en kiste til liget.
Lærer Barsøe fik overdraget nøglen til det igen aflåste sprøjtehus.
Der var ikke mere, der kunne foretages denne lørdag, og alle forlod alle Bredstrup by.
Se referatet fra dagens begivenheder.
Mandag den 4. maj mødte herredsfoged Becher og distriktslæge Langgaard, Fredericia igen op ved sprøjtehuset i Bredstrup, denne gang i følgeskab med den konstituerede fysikus korpslæge Hildebrandt.
Lærer Barsøe låste døren op, og blev igen antaget som vidne i sagen.
Lægerne fik overdraget liget til obduktion, og samtidig blev der stillet nogle skriftlige spørgsmål, de skulle tage stilling til.
- Ligets længde i danske tommer. Kan det antages at liget ved at henligge i vandet er blevet kortere?
- Formodet alder?
- Om frugtsommelig – om mulig født kort før døden?
- Om hun er død, før hun kom i vandet?
- Om ydre vold?
Maren Madsen, som sammen med sin mand havde afklædt liget, var mødt op, hun afleverede de vaskede klæder som bestod af: 1 lilla hvergarnskjole, 1 brunt vatteret underskørt, resterne af en særk, nogle sorte blonder, rester af en hvid krave, 1 par blå strømper, 1 par blå muffediser, og en stump af et strømpebånd. På ryggen af skjorten var der over skulderen noget blod.
Om denne Maren Madsen havde vist den afdødes tøj frem for de lokale, står hen i det uvisse, men flere fra Østedgård havde genkendt tøjet, som tilhørende den svenske pige Stina. Hun rejste fra Østedgård aftenen før den 1. november i 1884.
En pige ved navn Marie som tjente i Follerup, Herslev sogn kendte den af døde indgående, og vidste også, at denne svenske pige havde stået i et forhold til røgteren på Østedgård.
Røgteren Christen Jochumsen forlod Østedgård sammen med Stina den aften, hun rejste i efteråret 1884.
Efter at Herredsfogeden havde overværet den indledende del af obduktionen i sprøjtehuset, begav han sig sammen med vidnerne til mergelgraven på Østedgårds mark.
Den afdøde havde været kærester med røgteren på Østedgård, Christen Jochumsen.
Hun forlod Østedgård glad og meget fornøjet aftenen før 1. november 1884. Med sig havde hun sin opsparede løn på 50 kr. som hun havde i et lommetørklæde på brystet.
Røgteren Christen fulgtes med hende, meningen var, at hun skulle tiltræde en plads ved Kolding, som Christens kone hidtil havde haft, men nu skulle konen flytte her til egnen.
Siden den aften har ingen set Stina. Christen var væk 3 dage, inden han kom tilbage i sin plads som røgter på Østedgård.
Christen var i vinterens løb blevet slem til at drikke, desuden havde han ikke det bedste rygte og han blev betegnet som en skulende person.
Rygter sagde, at han havde gjort en anden pige på Østedgård gravid. Samme rygte sagde, at Christen sammen med sin kone, her for nylig var rejst vestpå.
Her sidste vinter var der kommet et brev til den svenske pige, i første omgang gemte Christen det, men da det blev påtalt af de andre tjenestefolk, blev det returneret til posthuset.
Christen havde været meget oprørt over, at hans kollegaer havde bemærket brevet.
Politibetjent Høst ville se, om han ikke kunne få oplyst, hvor Christen Jochumsen nu opholdt sig.
I sprøjtehuset i Bredstrup var obduktionen tilendebragt og liget blev lagt i kisten. Begravelsen ville først finde sted på et senere tidspunkt, hermed sluttede dagen i Bredstrup for øvrighedspersonerne.
Politibetjent Høst havde her indledt en nøje undersøgelse af mergelgraven. Han havde sammen med nogle mænd fået transporteret en båd til stedet, og fra båden undersøgte de bunden for genstande ved at bruge åleriver. Eftersøgning gav intet resultat.
Da politibetjenten havde været bundet af opgaver i forbindelse med obduktionen og eftersøgningen i mergelgraven, havde der ikke været tid til at skaffe yderligere oplysninger til sagen. Dog havde han hørt noget, som lød meget mistænkeligt.
Der blev udfærdiget en obduktionsrapport, dateret den 14. maj med tilføjelse den 6. juni 1855 og tilsendt herredskontoret i Fredericia.
Se hele teksten her (Det er ikke for sarte sjæle, krebsene i mergelgraven havde taget deres del af liget)
Nyheden om liget i mergelgraven omtaltes første gang i Fredericia Dagblad tirsdag den 5. maj 1885
Onsdag den 6. maj kl. 11 blev retten sat på Rådhuset i Fredericia. Dommer Becher kunne oplyse, at politibetjent Høst havde erfaret, at Christen Jochumsen var rejst til Lindknud sogn, og den nu eftersøgte Jochumsen havde løst billet til Brørup station.
Betjente var allerede tirsdag efter ordre rejst mod Lindknud. Opgaven var sammen med de stedlige myndigheder at eftersøge Christen Jochumsen, og hvis manden blev antruffen, at anholde ham.
Ved retsmødet blev afleveret alle fundne klædningsstykker, som nu blev taget i rettens varetægt.
1. Rester af en lilla Kjole,
2. 1 Par blaa Strømper,
3. Rester af en Særk,
4. Rest af en Halskrave,
5. 1 Par blaa Muffediser,
6. Rester af et brunt vatteret Skjørt,
7. 1 Stykke Strømpebaand,
8. 2 Stykker sorte Blonder,
9. 1 Stykke af en broderet Lærredsstrimmel,
10. 1 Stykke mørkegrønt Tøi og
11. 2 sorte Lapper.
Nu er jagten gået ind på den formodede morder.
Historie i øjenhøjde.
Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.